Samarbejde med kunde skaber spændende nye muligheder med Neets

Baggrund

WUAV logo

WUAV er en systemintegrator grundlagt i 2002, som har hovedkontor i Esbjerg og leverer professionelle AV-løsninger til hele landet. WUAV har en bred kundekreds og har leveret løsninger til hoteller, kirker, offentlige institutioner, virksomheder og uddannelsessteder. Torben Juhl, som er teknisk direktør i WUAV, har været i AV-branchen i over tyve år og har arbejdet med Neets-produkter siden kort efter Neets' grundlæggelse i 1999. Som lokal systemintegrator og AV-forhandler har WUAVs team et rigtig godt forhold til Neets.


"Kommunikationen med folkene hos Neets er virkelig god. De er parate til at tale om tingene og tager godt imod nye ideer til elementer og funktioner. De reagerer også hurtigt, hvis der opstår et problem – Jeg kan altid regne med, at de finder en løsning,"
siger Torben Juhl.


Udfordring

En kunde henvendte sig til WUAV lige før sommeren 2019 med et helt specifikt ønske. Den store, internationale virksomhed havde for nylig gennemgået en fusion og skulle nu bruge et nyt konferencelokale. Lokalet skulle bruges, når ledelsen og kolleger fra andre kontorer i verden indberettede nøgletal via videokonference. Virksomheden havde i forvejen en Cisco Webex videokonferenceløsning med et Cisco Touch 10-panel og ønskede at udvide dets funktionalitet til også at styre ekstra udstyr i rummet fra samme Touch 10-panel. Kunden ønskede helt specifikt, at den nye løsning ikke skulle omfatte yderligere touch paneler.

 

Udvikling af den nye integration i fællesskab

Integratorerne og teknikerne hos WUAV har erfaring med – og er trygge ved– at arbejde med Neets kontrolsystemer. På daværende tidspunkt fandtes der ikke nogen integration mellem Cisco Touch 10 og Neets' kontrolsystemer. På grund af sit gode forhold til Neets kontaktede Torben Juhl alligevel Steen V. Larsen, som er Head of Product Support hos Neets, og fortalte ham om sin kundes projekt.

Steen var som altid meget imødekommende og åben over for ideen. Neets kunne se forretningspotentialet i at skabe denne nye integration og var meget entusiastisk”, siger Torben Juhl og fortsætter: “Da vi første gang blev kontaktet af kunden, var vi meget åbne omkring, at der dengang ikke fandtes Neets kontrolsystemintegration med Cisco Touch 10. Selvfølgelig tilbød jeg kun denne løsning med et Neets kontrolsystem, fordi jeg havde stor tillid til Neets og til, at de ville kunne løse det til tiden”, siger Torben Juhl. 

Neets modtog efter ganske kort tid et Cisco Touch 10 panel og havde en prototype af integrationen klar til test efter et par måneder. WUAVs installation ville være en proof-of-concept-test af den nye funktion i Neets Project Designer. Torben og Steen foretog et antal iterationer, som forbedrede scriptet og tilføjede nye funktioner. I oktober designede WUAV et betjeningspanel og installerede løsningen med "prototypen" på en Cisco-Neets-integration.

Under dette forløb var Steen også i kontakt med en anden lokal systemintegrator for at få feedback på konceptet. Både salgsdirektøren og den tekniske direktør for Best AV var begejstrede for ideen, og de fik script code-filerne, så de kunne bruges ved den næste proof of concept-installation med brug af Neets Control - TanGo.

Begge installationer var succesfulde, og Neets fortsatte med at udvikle og finpudse integrationen, til den blev lanceret som en del af Neets Project Designer v.1.25 v.1.25 den 31. januar 2020.

"Jeg havde stor tillid til Neets og til, at de ville kunne løse det til tiden.


- Torben Juhl, teknisk direktør hos WUAV

Den endelige installation

AV-løsningen designet af WUAV består af adskillige 98" og 86"-skærme, 6 Sony full-HD PTZ-kameraer, samt højttalere og mikrofoner styret af et Bose DSP-system. Alt udstyr tilsluttes og styres af Neets Control – AlFa II, med Cisco Touch 10-panel som betjeningspanel.

Der er 12 konfigurerede scenarier på Cisco Touch 10. I hvert scenarie kan man tænde/slukke for forskellige displays, højtalere og mikrofoner og justere kameravinkler, så der opnås fuldt udsyn til de specifikke nøgletal, der bliver vist. Dette sikrer, at deltagerne i videokonferencen tydeligt kan se, høre og interagere med talerne i lokalet. Talerne kan flytte sig rundt i lokalet og justere udstyret derefter ved hjælp af de forudindstillede scenarier på touch-panelet.

Konklusion

Neets sætter stor pris på at have et tæt forhold til lokale systemintegratorer i Danmark og til sit internationale forhandlernet. Som Steen forklarer, "Ved regelmæssigt at tale med vores distributører og forhandlere sikrer vi bedst, at vores produktsortiment modsvarer behovene og tendenserne i markedet. Den nye integration med Cisco Touch 10 var et hit hos de besøgende på vores stand på ISE2020, hvilket bekræfter, at samarbejde med vores partnere virkelig kan betale sig og skabe værdi for vores kunder".

Forgot my Password

Have you forgotten your password? Don't worry! Type your E-mail below and we will send you a new password.